Forside › Guides › Opvaskemaskinen vasker ikke rent

Opvaskemaskinen vasker ikke rent — find fejlen i den rigtige rækkefølge

Start her: de fire gratis tjek

En opvaskemaskine vasker med vand under tryk. Alt, hvad der forstyrrer vandets vej fra pumpen, gennem spulearmene og hen til tallerkenen, giver dårlig opvask. Derfor er den rigtige fejlfinding at følge vandets vej — ikke at gætte på en defekt komponent.

Fire ting forklarer langt de fleste tilfælde, og de koster ingenting at tjekke:

1. Fyldningen — den overraskende hyppigste

Det lyder banalt, men det er den mest almindelige årsag af alle: vandet kan ikke komme til. En opvaskemaskine sprøjter nedefra og opefter, så alt, der skygger, efterlader en skygge af snavs.

• Vend åbningen nedad. Kopper, skåle og glas skal vende med bunden opad — ellers samler de vand i stedet for at blive skyllet.
• Undgå at ting rører hinanden. To tallerkener, der ligger tæt, bliver begge beskidte netop dér, hvor de rører.
• Store fade og bageplader lagt fladt i nederste kurv blokerer hele spulearmen nedenunder. Sæt dem på højkant i siden.
• Bestik med håndtaget nedad (undtagen knive), og bland ske og gaffel, så de ikke “klapper” sammen.
• Overfyld ikke. En halvfuld maskine, der vasker rent, er billigere end to omgange.

Er kun nogle ting beskidte, mens andre er skinnende rene, er fyldningen næsten altid forklaringen — en defekt maskine vasker dårligt på det hele.

2. Bundfilteret

I bunden af maskinen sidder et filter, der fanger madrester. Bliver det stoppet, cirkulerer maskinen det samme beskidte vand rundt — så opvasken bliver skyllet i snavs. Symptomet er tydeligt: grus eller madrester fordelt over det hele, ofte sammen med dårlig lugt.

1. Tag nederste kurv ud, og drej filteret mod uret for at løsne det (typisk et cylinderfilter i et fladt si-filter).
2. Skyl begge dele under rindende vand, og skrub med en opvaskebørste — hold det op mod lyset og se, at hullerne er åbne.
3. Tør bunden af maskinen af, mens filteret er ude; der ligger ofte glasskår eller frugtsten.
4. Sæt filteret tilbage og drej det fast. Et løst filter lukker snavs udenom — se næste punkt.

Rens filteret hver anden uge, hvis maskinen kører dagligt. Det er den enkelthandling, der forebygger flest problemer.

3. Spulearmene

Spulearmene er de roterende arme over og under kurvene. Er de blokerede, eller er hullerne kalkede til, rammer vandet ikke opvasken.

• Drej dem rundt med hånden. De skal kunne rotere frit hele vejen. Sidder de fast, er det oftest en gaffel eller et fad, der stikker ned og bremser dem.
• Tjek hullerne. Hold armen op mod lyset, eller kør en tandstik gennem hvert hul. Kalk og madrester lukker dem gradvist til.
• Tag armene af og skyl dem igennem. På de fleste maskiner klikker eller skrues de af uden værktøj.

Er det kun den øverste kurv, der er beskidt, peger det ofte på den øverste spulearm — eller på at et højt fad i nederste kurv blokerer vandet på vej op.

4. Salt, afspændingsmiddel og hårdt vand

Store dele af Danmark har hårdt vand, og det er her mange “vasker ikke rent”-oplevelser i virkeligheden hører hjemme: opvasken er ren, men den er dækket af kalk.

Maskinsalt blødgør vandet i maskinens ionbytter. Løber det tør, sætter kalken sig som hvidt slør på glas og bestik. Salt-lampen på panelet er ikke en fejlmelding — det er en påmindelse. Brug groft opvaskesalt, aldrig almindeligt køkkensalt.

Afspændingsmiddel får vandet til at løbe af i stedet for at stå som dråber, der tørrer ind til pletter. Uden det bliver især glas og plastik plettede og våde.

Bruger du multitabs med “alt-i-én”, indeholder de salt og afspænding — men i hårdt vand er dosis ofte ikke nok. Fyld separat salt og afspændingsmiddel på alligevel, hvis du bor et sted med hårdt vand. Læs mere om vandets hårdhed og afkalkning i vores guide til rengøring og afkalkning, hvor princippet er det samme for opvaskemaskinen.

Vaskemiddel, program og temperatur

Tre klassikere, der ofte overses:

• Gammelt vaskemiddel. Tabs og pulver mister effekt med tiden og klumper i fugtige omgivelser. Har pakken stået åben i et år under vasken, så prøv en frisk.
• Tabsen når ikke at opløses. På meget korte programmer (30 min.) når en tab ikke altid at opløses helt. Brug pulver eller gel til hurtigprogrammer.
• Eco-programmet er langt — og lavt. Det vasker ved lavere temperatur over længere tid. Det er fint til normal opvask, men til indtørrede gryder og fedtet stegepande skal du bruge et intensivt program ved 65-70 °C.
• Sæbeskuffen åbner ikke. Blokerer en høj tallerken for skuffens låg, ryger vaskemidlet aldrig ud. Tjek at der er frit foran skuffen, når du har fyldt maskinen.

Og en, folk gør i god tro: skyl ikke tallerkenerne helt rene først. Moderne maskiner har sensorer, der måler, hvor snavset vandet er — er det for rent, kører maskinen et svagere program. Skrab madresterne af, men lad resten sidde.

Hvide rander: er det kalk eller glaspest?

Det her er den vigtigste skelnen i hele artiklen, fordi den ene kan fikses og den anden ikke kan:

Testen er enkel: dyp glasset i eddike eller citronsyreopløsning et par minutter. Forsvinder sløret, var det kalk — så mangler du salt. Bliver det, er det glaspest, hvor overfladen er ætset, og intet middel kan bringe glasset tilbage. Forebyg det fremover ved at vaske glas på et skåneprogram ved lavere temperatur, dosere mindre sæbe og sikre, at der er salt på.

Når det faktisk ER en fejl

Har du gennemgået alt ovenstående uden held, er der reelle fejl at mistænke — i den rækkefølge de er sandsynlige:

• For lidt vand i maskinen. Hvis vandstanden er lav, mangler trykket. Tjek at vandhanen er helt åben, og at tilløbsslangens filter (i hanenden) ikke er kalket til — det er en hyppig og let overset årsag.
• Afløbspumpen. Står der vand i bunden efter endt program, tømmer maskinen ikke ordentligt — så starter næste vask i beskidt vand. Tjek først filteret og afløbsslangen for knæk.
• Spulepumpen. Hvis armene ikke drejer under drift, selvom de kan dreje frit i hånden, mangler der tryk. Det er en teknikeropgave.
• Varmelegemet. Er opvasken kold og fedtet ved programmets slutning, varmer maskinen ikke. Fedt kræver varme — uden varme bliver intet rent.

De to første kan de fleste selv klare. De to sidste kræver som regel en tekniker — og så bliver spørgsmålet, om det kan betale sig.

Hvornår kan det ikke betale sig at reparere?

Tommelfingerreglen: koster reparationen mere end halvdelen af en ny tilsvarende maskine, og er maskinen ældre end den halve forventede levetid, så køb nyt. En opvaskemaskine holder typisk 10-15 år, så en 12 år gammel maskine med defekt spulepumpe er sjældent værd at redde — hvor en 4 år gammel er.

Regn også den nye maskines lavere forbrug med: en moderne maskine i god energiklasse bruger 8-11 liter vand pr. opvask, hvor ældre modeller let bruger det dobbelte. Se levetids-guiden for de fulde regnestykker.

Skal maskinen skiftes, prissammenligner vi hver model på EAN-nummer på tværs af danske forhandlere — start på oversigten over opvaskemaskiner. Skal den bygges ind bag en køkkenlåge, har vi en dedikeret side om integrerede opvaskemaskiner, og er køkkenet lille, kan en bordopvaskemaskine være løsningen.

Ofte stillede spørgsmål

Læs også