I daglig tale ingen — det er to navne for samme produkt, og producenterne bruger dem i flæng (Thermex kalder fx sin serie ‘Winemex vinskab’, mens Scandomestic skriver ‘vinkøleskab’ om et tilsvarende skab). Der findes dog en reel skelnen mellem to typer: et serveringsskab har flere zoner og glasdør og holder vinen drikkeklar, mens et lagringsskab (også kaldet vinlagringsskab eller vinkælder) har én stabil temperatur og massiv dør og er bygget til at gemme vin i år. Vil du både gemme og servere, er det zonerne, du skal kigge efter.

Til langtidsopbevaring er 10-14 grader idealet for al vin — det er servering, der kræver forskel: bobler og hvidvin 6-10 grader, lette rødvine 12-14 grader, kraftige rødvine 16-18 grader. Det er derfor, dual zone er den mest brugte funktion i praksis: rødt i den varme zone, hvidt og bobler i den kolde. Det almindelige køleskabs 5 grader er for koldt til rødvin og udtørrer proppen over tid.

Kompressorkøling er samme teknik som i et køleskab: den køler kraftigt, holder temperaturen præcist og klarer et varmt køkken. Termoelektrisk køling (Peltier) har ingen bevægelige dele — den er lydløs og vibrationsfri, men kan typisk kun køle 10-15 grader under rumtemperaturen. Det er derfor, de små termoelektriske skabe som Cavin Tundra fungerer perfekt i en stue på 21 grader og giver op i et køkken, der rammer 28 om sommeren. Alle skabe over 30 flasker i vores udvalg er kompressorkølede.

Under bordpladen er standardvalget, og dér er dørhøjden det, der afgør, om resultatet ser rigtigt ud: danske køkkener har typisk brug for 700 mm dørhøjde, og et skab bygget til 820 mm europæisk nichemål kommer til at stå forkert. I højskab bruger man i stedet en model med ovnens nichemål, som placerer skabet i øjenhøjde ved siden af ovnen — dyrere i køkkenplads, men langt nemmere at bruge, fordi du ikke skal ned på knæ efter flaskerne. Begge dele kræver ventilation; et indbygget skab, der køler gennem soklen, må ikke have sokkelgitteret dækket.

Vibrationer ryster bundfaldet op i vinen og forstyrrer den langsomme modning — derfor er en almindelig køleskabskompressor en dårlig vinkælder. UV-lys nedbryder vinens aromastoffer og giver den såkaldte lysfordærv-smag; det er hele grunden til, at vinflasker er af mørkt glas, og at vinkøleskabe har UV-filtrerende, tonet glasdør. Skal vinen gemmes i årevis, er et lagringsskab med massiv dør derfor et bedre valg end et glasdørsskab, uanset hvor godt filteret er.

Regn med at fylde skabet hurtigere, end du tror: en kasse er 6 flasker, og de fleste køber mindst en kasse ad gangen. 18-24 flasker passer til den, der har et par flaskers beredskab; 40-70 er hverdagslageret for en vininteresseret husstand; over 100 flasker er samler-territorium. Køb hellere ét trin større end for lille — et fyldt vinkøleskab kører desuden mere stabilt end et halvtomt.

Kun hvis skabets klimaklasse tillader det. Køleskabe og vinkøleskabe er testet til et bestemt rumtemperatur-interval (typisk 10-32 grader for SN-klassen), og bliver rummet koldere om vinteren, tror termostaten, at det er koldt nok, og kompressoren stopper — vinen kan så fryse i uopvarmede rum. Kælderen er ofte fin; en uopvarmet garage er en risiko fra november til marts. Skal skabet stå udendørs på terrassen, kræver det en model, der eksplicit er bygget til det.

Ja, men ikke optimalt i samme zone som vinen. Øl serveres typisk ved 2-6 grader, mens vin skal have 6-16 — sætter du skabet på ølets temperatur, står rødvinen for koldt. Har du et skab med to zoner, kan den kolde zone bruges til øl, og det fungerer fint i praksis. Vil du have begge dele i fuld kapacitet, findes der kombinerede skabe med hver sin dør, som Cavin Arctic Collection 60 Duo på listen her.