Induktion, medmindre prisen eller gryderne stopper dig. Induktion varmer gryden direkte gennem et magnetfelt: vand koger på 2-3 minutter mod 6-8, cirka 90 % af strømmen ender i maden mod keramiskens 70 %, og pladen bliver kun lun — så overkog brænder ikke fast, og børn brænder sig ikke. Keramisk vinder på to ting: anskaffelsesprisen (fra 1.499 kr mod 3.000+) og at alle gryder virker.

Ingen reel — det er to navne for samme ting. Pladen består af en glaskeramisk plade med varmelegemer (halogen eller strålevarme) under. Nogle producenter kalder det keramisk, andre glaskeramisk. Det, der derimod er en helt anden teknologi, er induktion, hvor der ikke er noget varmelegeme: magnetfeltet varmer gryden selv.

Fordi varmen skabes i et element under glasset og skal gennem glasset op i gryden. Når du slukker, er glasset stadig brandvarmt og afgiver varme i mange minutter — derfor restvarme-indikatoren, som lyser, til pladen er sikker at røre. Det er både en fordel (du kan holde maden varm) og en ulempe (spildt sovs brænder fast, og børn kan brænde sig længe efter).

Ja — og det er kategoriens bedste argument. Aluminium, kobber, glas, støbejern, rustfrit stål: alt virker, fordi varmen simpelthen ledes op gennem glasset. Ingen magnettest, ingen nye gryder. Har du et arvet kobbersæt eller gamle aluminiumsgryder, du ikke vil af med, er keramisk det rigtige valg.

Med en glasskraber og et keramisk rengøringsmiddel — aldrig stålsvamp eller skurepulver, som ridser glasset permanent. Tag det indbrændte, mens pladen stadig er lun (ikke varm): skrab det af med skraberen i cirka 30 graders vinkel. Sukkerholdigt spild (marmelade, karamel) skal fjernes med det samme, selv mens pladen er varm — det kan ætse glasset permanent.

Ja. En keramisk plade i fuld bredde trækker typisk 6.000-7.500 watt og kræver sin egen gruppe, ofte 3-faset — tilslutningen skal udføres af en autoriseret elinstallatør. De helt små plader (som Grams KK3400) kan i nogle tilfælde klares på en almindelig gruppe; tjek specifikationen og spørg elektrikeren.