EAN-matchet prissammenligning · priser fra forhandlernes egne feedsOm oskontakt@haarde-hvidevarer.dk

Tøj, der tørrer indendørs, afgiver alt sit vand til luften i boligen. Det er ikke et problem i sig selv — det er et problem, hvis luften ikke kan komme af med det igen.

Regnestykket

En vaskemaskine centrifugerer ved 1.200 omdrejninger tøjet ned til en restfugt omkring 50-60 procent af tøjets tørvægt. En fuld maskine på 7 kilo tørt tøj indeholder altså efter centrifugering i størrelsesordenen 3,5-4 liter vand. Ved 1.400 omdrejninger er tallet lidt lavere, ved 800 markant højere.

De liter fordamper over det næste døgn ind i rummet. Til sammenligning afgiver en voksen person omkring 1-1,5 liter i døgnet gennem ånde og hud, og et brusebad et par deciliter. Vasketøj er altså den enkeltstående største fugtkilde i mange boliger.

Fugtafgivelse fra almindelige kilder i en bolig
Kilde Vand afgivet Bemærkning
7 kg vasketøj, 1.200 omdr. ca. 3,5–4 liter Over ca. et døgn
7 kg vasketøj, 800 omdr. ca. 5–6 liter Lav centrifugering koster fugt i rummet
Voksen person ca. 1–1,5 liter i døgnet Mest om natten
Madlavning, en dag ca. 0,5–1 liter Mindre med emhætte i drift
Brusebad ca. 0,2 liter Mindre end folk tror — men lokalt koncentreret
Tallene er størrelsesordener til at prioritere efter, ikke måleresultater fra en bestemt bolig.

Grænsen ligger ved 60 procent relativ luftfugtighed

Skimmelsvamp kræver vandaktivitet på overfladen, og i praksis regner man med, at der skal være over 75-80 procent relativ luftfugtighed ved selve overfladen, før det bliver kritisk. Problemet er, at overfladen på en kold ydervæg er koldere end rumluften — og kold luft kan indeholde mindre vand. Er der 60 procent i rummet ved 21 grader, kan der sagtens være over 80 procent inde ved en ydervæg på 14 grader.

Derfor er tommelfingerreglen for en bolig, hvor der tørres tøj indendørs: hold den relative luftfugtighed i rummet under 60 procent om vinteren. Et hygrometer til en halvtredser gør det målbart i stedet for gætteværk.

De tre måder at gøre det på

Den første er udluftning. Fem til ti minutters gennemtræk to-tre gange dagligt udskifter luften uden at køle konstruktionen ned. Kold udeluft indeholder meget lidt vand, så den tørrer effektivt, når den varmes op indendørs.

Den anden er en affugter. Den fjerner vandet i stedet for at flytte det, og den kan sættes i det rum, hvor tøjet hænger. Et lukket rum med affugter tørrer hurtigere end et åbent rum uden.

Den tredje er placering. Tøj, der hænger tæt, tørrer langsomt og afgiver fugten over længere tid. Tøj, der hænger med luft omkring sig, tørrer på det halve og giver luften en chance for at nå at blive skiftet ud.

Hvor tøjet skal hænge

Aldrig i soveværelset. Det er det rum, hvor der i forvejen afgives mest fugt om natten, og hvor temperaturen typisk er lavest — den dårligste kombination, der findes.

Helst i et rum, der kan lukkes af og luftes ud for sig, og på en løsning, der giver afstand mellem tingene. Har man ikke gulvplads til det, er væggen den oversete flade: et tøjstativ til væg giver hængeplads uden at optage gulv, og det kan sidde dér, hvor luften faktisk bevæger sig — ved siden af vinduet frem for i et hjørne.

Når tørretumbleren er det rigtige svar

En kondens- eller varmepumpetumbler fjerner vandet fra boligen i stedet for at aflevere det. Er boligen lille, dårligt ventileret eller allerede fugtig, er det den løsning, der gør mest ved indeklimaet — også selvom den koster strøm. En varmepumpetumbler bruger typisk under halvdelen så meget som en gammel kondenstumbler, og forskellen er stor nok til at kunne mærkes på en årsopgørelse.