Forside › Guides › Afrimning af fryser

Afrimning af fryser — sådan gør du, og sådan undgår du det næste gang

Derfor skal rimen væk

Rim opstår, når fugtig luft møder de kolde flader inde i fryseren. Fugten kommer fra tre steder: luften der strømmer ind, hver gang du åbner døren, maden du lægger ind (især hvis den er lun eller dårligt emballeret), og utætheder omkring dørlisten. Fugten fryser fast med det samme, og laget vokser lag på lag.

Det har tre konsekvenser, og kun den ene er kosmetisk:

• Strømforbruget stiger. Rim isolerer. Jo tykkere laget er, jo dårligere kan kulden fra fordamperen nå ind i rummet, og jo længere skal kompressoren køre for at holde temperaturen. Et tykt lag kan mærkes på elregningen — og på kompressorens levetid, fordi den arbejder mere.
• Pladsen forsvinder. Et par centimeter rim hele vejen rundt i en skuffe koster reelt en hel pose grøntsager i plads.
• Skufferne binder. Når rimen vokser ind mellem skufferne, kan de til sidst ikke trækkes ud — og så river man i dem, hvilket knækker plasten.

Hvornår og hvor ofte?

Den brugbare regel er tykkelsen, ikke kalenderen: afrim når rimlaget er 3-5 mm. For de fleste husstande med en almindelig fryser uden NoFrost svarer det til en gang om året — typisk om vinteren, hvor luften er tørrere, og hvor du kan stille maden udenfor eller i et koldt rum imens.

Ligger fryseren i et fugtigt rum (bryggers med tørresnor, kælder), eller åbnes den mange gange dagligt, kan det blive to gange om året. Skal du afrime oftere end det, er der noget galt — se afsnittet om rim som symptom længere nede.

Planlæg tidsforbruget: regn med 2-4 timer for et almindeligt fryseskab, mere for en fyldt kummefryser med tykt lag. Det går markant hurtigere med varmt vand i skåle end ved bare at lade døren stå åben.

Sådan afrimer du — trin for trin

1. Sluk og træk stikket ud. Ikke bare skru ned — sluk helt, så kompressoren ikke forsøger at køle et åbent rum.
2. Tøm fryseren og pak maden godt (se næste afsnit).
3. Læg håndklæder ud på gulvet foran og i bunden af fryseren. Der kommer mere vand, end du regner med — og en kummefryser har ofte en prop i bunden, du kan trække ud i stedet.
4. Stil to-tre skåle med varmt (ikke kogende) vand ind og luk døren i ti minutter ad gangen. Dampen løsner rimen effektivt. Skift vandet, når det er blevet koldt.
5. Løsn isen forsigtigt med en plastskraber eller en træspatel, aldrig metal. Store flager falder af sig selv, når de er løsnet i kanten.
6. Tør efter og lad det tørre helt, inden du tænder igen. Restfugt bliver til nyt rim med det samme.
7. Tænd, og vent til temperaturen er nede (typisk 30-60 minutter), før maden lægges tilbage.

Har fryseren en hurtigfrys-funktion, så slå den til et par timer før afrimningen — maden bliver koldere og holder bedre, mens den står ude.

Hold maden frossen imens

Det er den del, folk bekymrer sig mest om, og som er lettest at løse. Frostvarer holder sig overraskende længe, hvis de holdes samlet:

• Pak maden tæt sammen i en kølepose, et køleskab eller en papkasse med tæpper omkring. En tæt pakket blok holder på kulden i mange timer — det er de enkeltstående poser, der tør først.
• Har du en kummefryser og et fryseskab, så flyt maden derover imens. Det er den nemmeste løsning.
• Om vinteren kan maden stå i en lukket kasse i garagen eller på altanen — men kun hvis der er sikkert frostvejr og ingen dyr kan komme til.
• Mad, der er begyndt at tø, må ikke fryses ned igen som råvare. Er den stadig kold og med iskrystaller, er den fin; er den blevet blød og lun, skal den tilberedes samme dag.

De tre ting du aldrig må gøre

2. Hæld ikke kogende vand direkte på flader eller glashylder. Den bratte temperaturforskel kan slå revner i plast og glas. Varmt vand i skåle er både sikrere og mere effektivt, fordi det er dampen, der gør arbejdet.

3. Vær varsom med hårtørrer og varmeblæser. Kombinationen af el-apparat, vand og smeltende is er reelt farlig, og den koncentrerede varme kan deformere plasten. Vil du bruge en, så hold god afstand, brug lav varme, og sørg for at hverken apparat eller ledning kan komme i kontakt med smeltevandet — men skåle med varmt vand er det trygge valg.

Når rimen kommer hurtigt igen

Skal du afrime oftere end et par gange om året, er rimen et symptom, ikke et vilkår. Tjek disse i rækkefølge:

En udtørret eller revnet dørliste er den klassiske synder, og den er billig at skifte — langt billigere end den ekstra strøm, en utæt fryser bruger i årevis. Er fryseren samtidig ved at være gammel, kan det være værd at regne på, om den skal skiftes i stedet; se vores levetids-guide for tommelfingerreglerne.

NoFrost: slip for opgaven helt

Midt i en afrimning stiller de fleste sig selv spørgsmålet: kan man købe sig fra det her? Ja — det hedder NoFrost (nogle mærker kalder det Frost Free eller No Frost).

Princippet er, at en blæser cirkulerer tør luft i fryseren, og fugten samles på en skjult fordamper uden for selve rummet, hvor den afrimes automatisk og ledes væk. Resultatet: der dannes aldrig rim, og du skal aldrig afrime.

Den ærlige afvejning:

For de fleste er bekvemmeligheden pengene værd, og “udtørrer maden”-indvendingen løses ved at pakke maden ordentligt ind, hvilket man bør alligevel. Vil du se, hvad NoFrost koster i praksis, prissammenligner vi hver model på tværs af danske forhandlere på oversigten over frysere — og skal køl og frys dækkes samlet, samler vi det på siden om køl & frys.

Skal fryseren stå i garagen eller et koldt bryggers, så tjek også klimaklassen, inden du køber: et skab i klasse SN-T klarer 10-43 °C, mens et rent N-skab kan holde op med at køle korrekt, når rummet bliver koldt om vinteren. Se forskellene på fryseskabe og kummefrysere.

Ofte stillede spørgsmål

Læs også